Forskerfestival
Andre events
Dato
Tidspunkt
Entrépris
𝐇𝐯𝐚𝐝 𝐬𝐤𝐞𝐫 𝐝𝐞𝐫, 𝐧𝐚̊𝐫 𝐛ø𝐫𝐧 𝐟𝐚̊𝐫 𝐥𝐨𝐯 𝐭𝐢𝐥 𝐚𝐭 𝐥𝐞𝐠𝐞 𝐬𝐢𝐠 𝐢𝐧𝐝 𝐢 𝐯𝐢𝐝𝐞𝐧𝐬𝐤𝐚𝐛𝐞𝐧𝐬 𝐯𝐞𝐫𝐝𝐞𝐧?
Kom med til Forskerfestival for Børn og Unge i Struer – hvor nysgerrighed bliver til oplevelser
Hvad sker der, når børn får lov til at lege sig ind i videnskabens verden? Det kan I opleve på Forskerfestival for Børn og Unge – en ny festival i Struer, skabt i et tæt samarbejde mellem Gimsinghoved, Struer Bibliotek og Rav Anders.
Festivalen foregår i Gimsinghoveds have, og er fyldt med aktiviteter i børnehøjde, hvor børn og familier kan bygge, undersøge, stille spørgsmål og prøve selv. Mød forskere, formidlere og virksomheder, der gør videnskab levende – fra robotter og lydteknologi til biologi, bæredygtighed og hverdagsopfindelser.
På scenen kan I opleve underholdende shows og inspirerende fortællinger, der viser, hvordan forskning og teknologi allerede er en del af vores hverdag.
Forskerfestivalen er gratis og for alle. Det er en dag, hvor leg og læring går hånd i hånd, og hvor hele familien kan få fælles oplevelser, nye indsigter og masser af stof til nysgerrige spørgsmål på vejen hjem.
𝐌𝐚𝐝 𝐨𝐠 𝐝𝐫𝐢𝐤𝐤𝐞 𝐮𝐧𝐝𝐞𝐫 𝐅𝐨𝐫𝐬𝐤𝐞𝐫𝐟𝐞𝐬𝐭𝐢𝐯𝐚𝐥𝐞𝐧
Gør oplevelsen endnu bedre med lidt godt til ganen under festivalen. Der vil være mulighed for køb af både mad, drikkevarer og kage i løbet af arrangementet.
𝐏𝐚̊ 𝐦𝐞𝐧𝐮𝐞𝐧
Butter chicken med ris og salat – kr. 75 pr. person
Grønne wraps – kr. 50 pr. stk.
Veganer-pølse med brød og dyppelse – kr. 20 pr. stk.
Kage
Sodavand, kaffe/te og andre drikkevarer kan købes på dagen
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en hyggelig og inspirerende dag til Forskerfestivalen.