MALERE & MUSIKERE

I perioden 19. juni – 19. september 2021 viser Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter udstillingen “Malere & Musikere” med værker af Ole Fick, Troels Trier, Erik Clausen, Kaare Norge og Carsten Dahl.

Åbent alle dage kl. 13.00-17.00. Mandag lukket.
Udstillingen vil være lukket søndag den 22. august pga. festival!

Entré: kr. 30 (Personlige medlemmer inkl. ledsager gratis)


Nogle maler billeder. Andre laver musik. Og så er der dem, der slet ikke vil vælge, men gør begge dele. Kaare Norge, Carsten Dahl, Troels Trier, Erik Clausen & Ole Fick er fem af dem. Oplev værker af de fem malere/musikere på Gimsinghoved frem til og med den 19. september 2021.

Kaare Norge

Kaare Norge
Siden Kaare Norges fokus og passion omkring maleriet opstod, har han vist, at han besidder lige de egenskaber, som er med til at skabe en dygtig kunstner. Han er nærværende, nysgerrig, iagttagende og formår at få oprigtighed ind i sine landskabsmalerier.

Det storslåede naturalistiske scenarie, som er Kaare Norge inspirationskilde, efterlader et dybt indtryk, som indbyder til nærmere bekendtskab.

Med sin udprægede musiske sans kan man sige, at Kaare Norge komponerer sig vej gennem landskabet og skaber nærvær på en beundringsværdig og rammende måde.

Det er udelukkende oliemalerier, og teknikken er med spartel, som giver denne lidt rustikke struktur i hans arbejder.

Kaare Norge lader sig inspirere af årstiderne og de konstant skiftende lysforhold, hvilke han indarbejder i sine værker. Farveholdningen er nærmest sydlandsk og er primært præget af de rene, varme og temperamentsfulde komplementerende farvetoner. Forståelsen for komposition og farvernes indbyrdes forhold, skaber en fuldendthed, som efterlader beskueren i et svævende og intenst øjeblik. Af Kirsten-Marie Hedeland, tv programvært på ”Kunst for Tiden” og skribent ved Kunstavisen.

Carsten Dahl

Carsten Dahl
”Så længe vi ser alting i et spejl i en gåde, er vi ret og slet det begrænsede vi er – nemlig mennesker. Det er det som adskiller os direkte fra Gud. Som hans små menneskebørn kan vi kun se det fysiske billede, én dimension som vi lader os narre til at tro er den skinbarlige virkelighed i de forskellige stadier på vores vej – men sjælen får glimtvis adgang til indsigt igennem Guds prøvelser og velsignelser og vores evne til at virkeliggøre Kærlighed. Kærlighedens væsen giver os indsigt i en mystisk prisme, som forandrer os gennem livet og giver os indblik, så vi forstår gåden stykkevis – den gåde som først bliver løst og fuldbragt i det sande møde med Gud på den yderste dag, ansigt til ansigt.” Carsten Dahl, den 22. februar 2020

Det er Carsten Dahls ønske, at man som beskuer ser ind i en prisme, når man kigger på hans landskabsmalerier eller hører hans musik. Derinde kan man få øje på lyse og mørke spejlinger af egne indre rum. Afhængigt af hvordan lyset falder på billedet og afhængigt af beskuerens tilstand, kan malerierne åbne for sjælelige forvandlinger og verdener.

Troels Trier

Troels Trier
Troels Trier debuterede i 1961 på Eks skolens sommerudstilling på Den Frie i København. Derefter fulgte det tre-årige arbejdslegat fra Statens Kunstfond og senere sporadiske studier på kunstakademiet under grafikeren Palle Nielsen.

Det var da også som grafiker, at Troels var med til at grundlægge kunstnerkollektivet Røde Mor, som fra 1968 og i de følgende år forsynede den danske venstrefløj og ikke mindst modstanden mod Vietnam-krigen med en jævn strøm af plakater. Snart kom musikken til, og for Troels vedkommende blev tiden brugt på den i en lang række år.

Nu er han imidlertid vendt tilbage til maleriet og har med humor og satire og sine karakteristiske ”tegneseriebilleder” skabt sig en platform som aktuel og populær billedkunstner. Troels Trier har overført tegneseriens teknik til lærredet. Malerierne er på det formelle plan let aflæselige, idet vægten er lagt på det fortællende og ofte fantastiske eller humoristiske indhold.

“Når jeg maler, gør jeg mig faktisk stor umage med ikke at tænke for meget over, hvad det er, jeg står og laver. På den måde benytter jeg en metode, som oprindeligt blev udviklet af surrealisterne på grundlag af Sigmund Freuds teorier. Ideen er, at man lader intuition og underbevidsthed – the stream of consciousness – styre slagets gang, idet man på den måde forsøger at overskride de snævre grænser, som den logiske tænkning sætter. Så selvom man kan se, hvad de enkelte billeder forestiller, er deres sammenhæng ikke umiddelbart forståelig, og det er som regel først når billedet er færdigt, at jeg finder ud af, hvad det handler om. Men enhver andens mening kan jo sådan set være lige så god som min. Disse billeder skal opfattes som storyboards til en film, hvor det står enhver frit for at lave sin egen handling!” Troels Trier

Erik Clausen

Erik Clausen
Det ligger i luften, kan du mærke duften, duften af frihed, duften af kunst, maleriet. Det fri billede. Du skylder ingen forklaring. Nyd det, spis det, slug det, giv virkeligheden en skalle.

Hvad er det jeg taler om? Jeg taler om kunst. Billedkunst, maleriet. Der hvor vi stadigvæk leger, selvom man er gammel og hvidhåret og hvor vi hele tiden efterprøver nye kombinationer. For mig har maleriet hele tiden været en mobilisering af energi til at supplere på de andre temaer og medier jeg arbejder med. Erik Clausen

Ole Fick

Ole Fick
Som barn tegnede jeg så meget, at det på det nærmeste blev mit sprog. Jeg foretrak at tegne frem for at tale, jeg har nok været et ret stille barn.

Tegneriet fik mig igennem en skrækkelig skoletid – jeg var ikke god til noget som helst udover at tegne… og så at klatre op i tovene. Det gjorde jeg så i ni år. Så var det nok.

Senere kom musikken og tog mig med storm. Musikkens sjæl er for mig noget uden for mig selv, noget guddommeligt, som jeg kun kan nå sammen med andre, præcis som når tibetanske munke brummer i kor, og der opstår en helt anden melodi af uforklarlige overtoner, i et punkt højt over deres hoveder.

Trods det at musikken har været det centrale i store perioder af mit liv, er jeg aldrig holdt op med at tegne og male. At kunne beskæftige sig med musik og maleri er et privilegium. Så forskellige kunstarter – og alligevel så ens. Ole Fick