Den smukke proprietærgård, Gimsinghoved, bærer i sig en ganske interessant historie. Nemlig historien om en lille landsby, en stor gård med internationale kontakter, et nyt og anderledes boligmiljø og et spændende kultursted.

“Vesten kirken ligger nogle gårde kaldet Gimsinghuo”, skriver Gimsingpræsten i en indberetning fra 1638. Gimsinghoved, eller “Gjemsing Hoved Bye”, som stedet også betegnes, var dengang flere gårde og et par huse, der lå samlet som en lille landsby. I 1787 var der fem bondegårde og et hus med tilsammen 28 beboere.

Med de store landboreformer omkring år 1800 opstod der en ny og hidtil ukendt virkelyst hos dele af bondebefolkningen. I Vestjylland var det især opfedning og eksport af kreaturer, de nye storbønder tog fat på, og rundt omkring opstod flere nye proprietærgårde. Det nuværende Gimsinghoved er en af disse gårde. I løbet af 1800-tallet blev gårdene i “Gimsing Hoved By” lagt sammen under een stor gård, som fik navnet Gimsinggård.

I 1915 købte hestehandler Kr. Bach Gimsinghoved for 162.000 kr. og indtil da havde gårdens bygninger bevaret deres bondegårdspræg, men efter en brand i 1916 opførte Kr. Bach den nuværende herskabelige hovedbygning tegnet af arkitekt overbanemester Kornerup. På grund af svigtende helbred måtte Kr. Bach imidlertid opgive forretningen og solgte i 1925 Gimsinghoved til nevøen Ivar Lundgaard (1884-1969).

“Dansk kreaturhandels ukronede konge” har man kaldt manden, som stadig er en myte, om hvem der fortælles et utal af historier. Lokalt var Ivar Lundgaard den store igangsætter indenfor slagteribranchen, og fra sit hovedsæde på Gimsinghoved handlede han dagligt med Tyskland, England, Italien m.fl. steder. Med Lundgaards død i 1969 afsluttedes en epoke. Fra at være et internationalt handelscentrum blev Gimsinghoved blot en herskabelig gård ved Struer.