Glimmer, Glamour & Grand Prix

Udstilling

Startdato

29. marts 2025

Slutdato

25. maj 2025

Entrépris

50 kr.
Gratis for medlemmer

Årets anden udstilling på Gimsinghoved bliver en unik rejse ind i DR’s fantastiske Melodi Grand Prix univers.
DR fylder i 2025 100 år og i den forbindelse er det lykkedes Gimsinghoved at lave en aftale med Danmarks Radio, således vi i foråret kan udstille kjoler og outfits fra Dansk Melodi Grand Prix igennem tiden.
Det bliver en unik rejse fra starten i 1957 i sort/hvid og helt frem til nutidens pompøse megashows i store arenaer.

Udstillingsbeskrivelse

Dansk Melodi Grand Prix er en stor dansk kulturinstitution og vidunderlig kulturhistorie, der igennem årene har samlet danskerne og givet os mange fantastiske oplevelser. Det er musikhistorie, design og ikke mindst glimmer og glamour.
Alle har vi minder og favoritter fra dansk Melodi Grand Prix. Hvem husker ikke Birthes røde kjole, Brdr. Olsens sejr i 2000 og det ”forbudte” kys i 1957?

De smukke og legendariske outfits vil blive smukt udstillet i de gamle stuer med tilhørende tekst- og billedmateriale sammensat i fællesskab med DR.

Udstillingen fuldendes med smukke værker af billedkunstner Lise Højer, der med udgangspunkt i Grand Prixets historie, og de udvalgte outfits, skaber helt nye værker til netop denne udstilling. Lise er hovedsageligt portrætkunstner og arbejder hovedsageligt med akrylmaling, mixed media, blyant og farveblyant.

Portrættet er Lises foretrukne motiv, men også dyr og mennesker i fuld figur samt leg med landskaber og andre figurative ideer får hendes opmærksomhed.
Vi glæder os til at præsentere denne udstillingen, hvor design, musik, historie og kunst mødes i en smeltedigel af Glimmer, Glamour og Grand Prix.

En lille smagsprøve på en del af udstillingen, kan opleves allerede i uge 8 og 9, hvor Dansk Melodi Grand Prix 2025 og MGP 2025 afvikles i Boxen i Herning.

Menu

Vores cafe

Caféen holder åbent ifm. udstillinger.

Mandag: Lukket
Tirsdag-fredag: kl. 11.00-16.00
Lørdag-søndag: kl. 11.00-16.00
Helligdage: kl. 11.00-16.00

Gimsinghoveds lille café byder på hjemmelavede lækkerier og lidt at drikke til ganske rimelige priser, når man er forbi og kigge på udstillingen.

~ Kaffe/te/kakao
~ Vand/sodavand/øl
~ Special øl
~ Rødvin/hvidvin
~ Hjemmebagt kage 
~ Hjemmebagt horn