Vores have

Vores have er det perfekte sted at slappe af, nyde naturen og lade sig inspirere af kunst og musik. Kom og oplev magien i vores grønne paradis.

Haveanlægget

Haven til Gimsinghoved er anlagt således, at der mod vest er træer og blomsterbede og mod øst går vejen gennem gårdspladsen, som derved adskiller det smukke stuehus fra Lejerbo’s smukke længer, hvor der i dag er lejligheder.

Haven er tilgængelig for alle besøgende – og specielt i foråret og om sommeren er haven en palet af farver, når alle de smukke blomster samt blomstrende buske og træer på skift står i fuldt flot. Men haven er bestemt et besøg værd på andre årstider.

Den parklignende have er samtidig blevet en skulpturpark, hvor man i ro og fred kan tage en tur rundt og beundre de nu i alt 7 skulpturer, der står i haven.

Du kan gratis låne udendørs spil/legetøj, som kan bruges i haven. Tag familie eller venner i hånden – kom og hyg jer med spil i haven.

Når vejret tillader det, er der mulighed for at nyde kaffen i haven i udstillingens åbningstid, som er tirsdag – søndag samt på alle helligdage fra kl. 11.00 – kl. 16.00. Mandag lukket.

Den flotte parklignende have ved Gimsinghoved – et besøg værd!

Skulpturer

I Gimsinghoveds smukke have kan vi nu præsentere en flot skulptursamling på 7 skulpturer.

En rundtur i haven for at se de smukke skulpturer er bestemt en dejlig oplevelse.

I entréen på Gimsinghoved kan du tage en folder om skulpturerne i haven eller du kan downloade den ved at klikke på knappen nedenfor.

Frivilligt havehold

Frivillige står for vedligeholdelsen af Gimsinghoveds smukke have. Man mødes hver onsdag formiddag i havesæsonen og aftaler, hvad der skal gøres i haven.

Er du interesseret i at blive en del af vores havehold? Så kontakt os!

Menu

Vores cafe

Caféen holder åbent ifm. udstillinger.

Mandag: Lukket
Tirsdag-fredag: kl. 11.00-16.00
Lørdag-søndag: kl. 11.00-16.00
Helligdage: kl. 11.00-16.00

Gimsinghoveds lille café byder på hjemmelavede lækkerier og lidt at drikke til ganske rimelige priser, når man er forbi og kigge på udstillingen.

~ Kaffe/te/kakao
~ Vand/sodavand/øl
~ Special øl
~ Rødvin/hvidvin
~ Hjemmebagt kage 
~ Hjemmebagt horn