“Tidens Memento Mori”

Steen Rasmussen

I perioden 13. april til 9. juni 2024 viser Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter udstillingen “Tidens Memento Mori” med værker af Catherine Cameron, Steen Rasmussen og Thomas Andersson

Åbent alle dage kl. 11.00-16.00. Mandag lukket.
Helligdage: kl. 11.00-16.00

Entré: kr. 50 inkl. et krus gratis kaffe/te
(Personlige medlemmer inkl. ledsager gratis)

Næste udstilling på Gimsinghoved bliver med kunstnerne Steen Rasmussen, Catherine Cameron og Thomas Andersson under titlen ”Tidens Memento Mori”.

Lige siden Steen Rasmussen (f. 1954) tog afgang fra Det Jyske Kunstakademi i 1987, har han konsekvent arbejdet med at forene et figurativt fortællende sprog med abstrakte elementer. Steen Rasmussen har siden begyndelsen af sin karriere været optaget af grafiske teknikker, håndværket og et billedes mange lag. Tematisk arbejder han med eksistentielle problematikker som død, liv og religion og især raderingerne indeholder mange historiske lag og betydninger, som nærmest fremtræder som aflejringer på fladen. 

Catherine Cameron (f. Oslo 1962) har en BA i Fotografi fra Glasgow School of Art (2013).

Hun har udstillet internationalt i mange år, herunder Asien og Nord og Syd- Amerika, hendes arbejder er repræsenteret i museum og private samlinger. Hendes emne er de psykosociologiske forhold, der danner og former os som mennesker. Hun er interesseret i den rolle, som håb har i vores liv, fra dets livreddende evner til dets skadelige aspekter, når håb forhindrer os i at foretage nødvendige ændringer, og fanger os i en tilstand af status quo. 

Sidste kunstner i udstillingen er Thomas Andersson. Thomas Andersson er grafiker, billedhugger og installationskunstner. Han præsenterer en mangfoldighed af udtryk – eksempelvis finder han almindelige og ualmindelige ting, som han burer inde i glasskabe og gør dem til kunstartifakter. Han kan også finde på at sætte strøm til kunsten, så elpiskere, save, boremaskiner og pensler laver programmeret og sælsom, udtryksfuld eller rablende morsom kunst. Thomas Andersson forholder sig til såvel eksistensen som omverdenen. Han styres af, hvad han selv finder nødvendigt at erkende og udtrykke.